Venedig

Venedig
Venedig

Venedig en by du helt sikkert bliver forelsket i,  byen kaldes også Adriaterhavets Dronning

Se Venedig og dø som Lone Kellermann sang, må hentyde til den store oplevelse byen er,  den har også været brugt som kulisse i talrige film lige fra Casanova til James Bond, for ikke mange andre steder i verden, finder man så eventyrlige og romantiske kulisser med gondoler og kanaler, broer og palæer.

Venedig ligger på 118 øer, der er omgivet af 150 kanaler med 440 broer.

I Venedigs storhedstid i slutningen af 1200-tallet, var byen den rigeste i Europa og byens mest velhavende familier kæmpede om at bygge de største paladser og støtte de dygtigste kunstnere.

Vandbus og Taxa i Venedig
Vandbus og Taxa i Venedig

Der er to måder at komme rundt på, enten må man gå, eller sejle på kanalerne med vandbussen (vaporetto´en) eller vandtaxa.

Det er dejligt fredeligt at gå, da der jo ingen biler er.

Dog er der tider på året, hvor der nærmest er uhyggelig mange turister i byen.

Venedig har også et andet problem end alt for mange turister og det er, at byen synker.

Det er ret uheldigt, når store dele af den gamle by er bygget på træpæle ude i den lavvandede lagune. I takt med at de gamle træpæle rådner, synker byens smukke palæer.

Mange dommedags profeter har gennem tiden bebudet Venedigs undergang, men byen er der stadig.

Man kan fordybe sig i Venedigs klassiske attraktioner som Markuspladsen, Rialtobroen og Dogepalladset eller udforske mindre kendte dele af Venedig.

Canal Grande i Venedig
Canal Grande i Venedig

Man kan tage vandbussen op gennem Canal Grande, der slynger sig 4 km gennem byen fra Pizzale Roma til Punta delle Dogana.

Man får en god udsigt til alle de gamle palæer, der er bygget over fem århundrede, og en spændende oversigt over byens historie.

Rialto Broen i Venedig
Rialto Broen i Vernedig

På turen gennem Canal Grande kommer man til den mest kendte af broerne Rialtobroen, som er den store hovedbro, den blev bygget 1587 – 1592. Broen er et lotteri sponsoreret byggeri. Præmierne i lotteriet var retten til at have en forretning på broen.

Byens skytshelgener Theodor og Markus kan ses som relieffigurer på broens facader. Rialtobroen var den eneste overgang over Canal Grande indtil 1854, da Accademia  broen blev bygget

En god måde at ankomme til Venedig på, hvis man kommer med fly, er at tage søvejen og så stå af ved Markuspladsen, det føles som at gå fra borde ind i en ny verden, det er en storslået oplevelse. Markuspladsen har en atmosfære i særklasse, at sidde her på en udendørs cafe mens man studere det myldrende liv af turister, lokal befolkningen, handlende og alle duerne er som at se hele verden være samlet på en plads.

Basilica San Marco i Venedig
Basilica San Marco i Venedig

Du har også udsigt til Markuskirken ( Basilica di San Marco ) en af Europas prægtigste bygninger hvor øst og vests arkitektur mødes.

Facade mosaikker Basilica San Marco
Facade mosaikker Basilica San Marco

Kirken blev bygget første gang i 800 – tallet for at opbevare St. Markus jordiske rester. Det var to handelsmænd der stjal liget af evangelisten Markus i Alexandria og bragte det hjem som trofæ. De skjulte hans jordiske rester under skinkesider. Uden de store skrupler blev nu evangelisten Markus valgt som byens nye skytshelgen i stedet for San Theodor, der havde været det i flere århundrede. Det var herefter, at den bevingede Markus løve blev sat op overalt som symbol på byens magt.

Ikke mange kirker er så ødselt dekoreret som Markuskirken og har mere udsøgte mosaikker og glimter mere af guld. Den nuværende kirke er bygget i det 11. århundrede i Byzantinsk stil, men mere end 600 års reparationer og forbedringer har også givet kirken Romansk og Gotisk stil.

Interiøret er dækket af næsten 4000 m2 mosaikker.

De fire hestestatuer over indgangen stammer fra Konstantinopel, som Venedig plyndrede i forbindelse med 4. korstog i 1204.

Markus løven står med den ene fod ovenpå en bog, og legenden siger, at man i krigstid fik en stenhugger til at “lukke” bogen, som løvens fod hviler på. Der er ikke ret mange eksempler tilbage af de “lukkede” bøger fordi i fredstid “åbnede”  man bøgerne igen.

Søjlerne San Marco og San Theodoro i Venedig
Søjlerne San Marco og San Theodoro i Venedig

Markus løven står også ved indgangen til Markuspladsen side om side med San Theodor på de to søjler.

Husk! Gå ikke igennem de to søjler for der blev folk henrettet og venetianerne mener, at det bringer uheld at gå mellem dem.

Doge paladset i Venedig
Dogepaladset i Venedig

Tidligere blev Venedig regeret af en Doge, der holdt til i det lyserøde Dogepalads i marmor.

Dogepaladset stemmer fra 1400-tallet og er et mesterværk i gotisk arkitektur. Her ses verdens største oliemaleri, som er 7,5 meter højt  25 meter bredt og der er mere end 350 mennesker på maleriet.

Sukkenes bro er den legendariske bro, der fører fra Dogepaladsen og over til fængslet på den anden side af Rio del Palazzo kanalen. Broen kaldes sukkenes bro, fordi fangerne fik det sidste glimt af friheden og sukkede.

En af de mest berømte fanger var Casanova, som sad i fængsel i 1700-tallet. Ved opfindsomhed og bestikkelse lykkes det ham at flygte.

Karneval i Venedig
Karneval i Venedig

Karneval – Venedig har en lang tradition for at holde legendariske karnevaler, hvor deltagerne bærer fantasifulde udklædninger og masker. Traditionen begyndte i slutningen af 1200-tallet og op igennem middelalderen og renæssancen var byen kendt for de overdådige og dekadente karnevaler.

Karneval i Venedig
Karneval i Venedig

I vor tid er karnevals traditionerne blevet genoptaget i 1979 og det er en meget stor oplevelse at deltage, nogle turister vælger at klæde sig ud i store dragter og spankulere rundt sammen med indbyggerne, andre nøjes med at købe en maske og tage på. Så hvis du får muligheden så tag til karneval i Venedig. Herunder er der lidt inspiration.

Karneval i Venedig 2011
Karneval i Venedig 2011
Karneval i Venedig 2011
Karneval i Venedig 2011
Karneval i Venedig
Karneval i Venedig
Karneval i Venedig
Karneval i Venedig
Karneval i Venedig
Karneval i Venedig
Karneval i Venedig
Karneval i Venedig

Skriv en kommentar